2019 Created by FUTURELAND

FUTURELAND vil skabe en platform, hvor unge er medskabere af fremtidens nye løsninger uden for storbyen og har brug for dig!

Vil du have nye kompetencer og netværk indenfor kreative processer, arkitektur, byliv og byudvikling? Vil du være med til at gå fra idé til handling og være medskaber af nye mødesteder og byrum for unge i Lejre Kommune? Så kom og vær en del af FUTURELANDS CAMP OG FESTIVAL! 

På en 3-dages CAMP d. 17.-19. september fra kl. 9-16.30 vil vi invitere dig med til at udvikle konkrete og virkelige cases i tæt samarbejde med kommuner, kulturinstitutioner og erhvervsliv. Sammen skal I udvikle løsninger der kan være med til at give nyt liv til områderne uden for storbyerne.

Vi har sammensat et spændende, læringsrigt og udviklende program, som foregår på Hvalsø Kulturhus, tæt på togforbindelse til Holbæk og København.


Du vil blive guidet igennem ugen og få forskellige redskaber til idé og konceptudvikling. Det hele kulminerer i en 1 dags FESTIVAL d. 21. september, hvor de forskellige løsninger vil blive vist frem og debatteret sammen med performances, talks, koncerter etc.  

CASE: DESIGN AF LEVENDE BYRUM TIL UNGE
I Hvalsø Bymidte er der gang i et større byudviklingsprojekt, hvor SLA er på, som rådgivere. Visionen er at styrke sammenhængskraften gennem nye forbindelser, historiefortælling og nye frodige steder, der indbyder til møder, ophold, handel, rekreation, leg, læring, fællesskaber og nyt liv. En masse lokale er involveret i projektet, men der er et stort ønske om at få de unges stemme ind i projektet. Vi har afholdt workhops med lokale unge for at høre deres idéer og behov – dette vil danne base for jeres arbejde. Derudover skal I gennem CAMPEN i dialog med lokale unge, byplanlæggere, lokale ildsjæle for at sikre at det I udvikler bliver lokalt forankret og tilpasset til de nuværende visioner.

 

​DU FÅR: 

*     et sted at få dine ideer og inputs i spil - I FUTURELAND er der kort fra idé til handling!

*     fuld forplejning alle dage og vi betaler transporten.

*     sparringsmøder med indflydelsesrige ressourcepersoner fra erhvervs- og kulturlivet og det kommunale.

*     kompetencer inden for byplanlægning, procesfacilitering, etnografiske metoder, visuel formidling etc.

*     et unikt fællesskab med ligesindende som alle brænder for et liv uden for storbyen

*     udvidet dit netværk med andre studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner.

*     nye kompetencer til dit CV

 

Har du lyst til at deltage eller høre mere om projektet så ring til Ida på 25823962 eller skriv på iddj@lejre.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

​Deadline for tilmelding er d. 01.09.19 og meget gerne før!