WORKSHOP

FREMTIDENS STUDIEBOLIG

6. februar // Lejre bibliotek kl. 17 - 20

I FUTURELAND hører vi ofte at flere og flere unge ønsker at være del af- og bosætte sig i kreative og bæredygtige ungefællesskaber uden for storbyen. Hører vi rigtig?

Vi ved, at der generelt mangler studieboliger i hele landet - så hvilke kreative fællesskaber er der grobund for ude på landet? Og kan en studiebolig også være omdrejningspunkt for et bæredygtig og entreprenant lokalsamfund? Det vil vi super gerne høre din mening om.

Vi inviterer derfor, på tværs af brancher og generationer, til workshop torsdag den 6. februar i Lejre (30 min. i tog fra Valby), hvor vi meget gerne vil høre din mening og ideer til, hvad studieboligerne skal kunne, se ud og indeholde.

Måske drømmer du om at flytte på landet under din studietid? Måske vil du gerne blive boende herude, men ikke hos dine forældre? Måske er du studerende og interesserer dig for fællesskaber og byplanlægning? Måske er du selvstændig og ser et potentiale for samarbejde med et konkret og levende ungemiljø på landet?

Vi ønsker alle velkommen, og håber at få så mange tanker og idéer frem, så vi får det bedste afsæt for at afdække behov og potentialer for fremtiden.

Vi sparker workshoppen igang med fem inspirationsoplæg fra blandt andre:

- Karen Lumholt fra bl.a. Futuriblerne - Fremtidens Fællesskaber, journalist, forfatter og debattør med fokus på fremtidens fællesskaber

- Grobund, et bæredygtigt lokalsamfund ved Ebeltoft

- Eske Bruun fra Kondens Arkitekter med fokus på demokratisk arkitektur.

- Container Living, som bl.a. opfører urbane boliger af containere med fokus på fællesskab, sammenskabelse og trivsel

- INSP, et kreativt oplevelseshus og cafe i Roskilde - et medborgerhus anno det 21. århundrede.

Efter alle oplæg inviterer vi til en uformel fællesspisning samt faciliteret dialog og round-table, hvor vi meget gerne vil høre dine tanker og idéer.

Hvor: på Lejre Bibliotek på Lejre Station (30 min. i tog fra Valby st. )

Det er gratis af deltage, men pga. fællesspisningen, vil vi meget gerne vide på forhånd om du kommer. 

2019 Created by FUTURELAND